www.flickr.com
items in Hanevang More in Hanevang pool

torsdag den 25. september 2014

Bergenia purpurascens / Kæmpestenbræk

Hej alle

Hvis der er nogen, der har haveplanter/frø eller lignende havetilbehør som de vil bytte, give væk eller som de mangler i haven, så kan vi måske hjælpe hinanden.

Indtil videre er der, via Facebook tilkendegivelser omkring følgende planter i overskud:
kæmpe stenbræk
jordbær, hindbær, solbær
Sct. Hans urt og Løvefod og Geranium (storkenæb, lav) 
Prydgræs

Der søges:
bunddække med lilla, pink og hvide blomster og meget gerne stauder i samme farver
pyntejordbær, dem med lyserøde/pink blomster.
Asters, blomstrende og velduftende buske.

Alle er velkomne, lav gerne en tilkendegivelse på forhånd om, hvilke planter der har interesse eller som du har ekstra af.

Følg med på Facebook eller kig herinde en gang imellem. 
Mvh Jane 
PH18

lørdag den 13. september 2014

mandag den 11. august 2014

MØD DIN NABO - til sommerfesten i Grundejerforeningen Hanevang, lørdag den 30. august kl. 14.30 ved legepladsen på Præstegårdsheden.

Program:

15.00: Kaffe og kage i teltet. Vinderen af kagekonkurrencen 2014 udnævnes og den berømte ”vandre kagerulle” overrækkes

16.00: Aktiviteter for både store og små

18.30: Fælles spisning, fest og dans

NEMT SKAL DET VÆRE  - derfor kan vi igen i år tilbyde en let buffet.
Prisen er:
Voksne:  100,- kr.
Børn under 16 år betaler 50,- kr
Børn under 4 spiser gratis.
Drikkevarer samt service medbringer I selv.



FÆLLESARRANGEMENT – en god fest kræver en del planlægning, engagement og hjælpende hænder! Derfor skal alle regne med at få tildelt en “lille” arbejdsopgave.


TILMELDING – til denne herlige fest skal senest TIRSDAG DEN 19. AUGUST
sendes til Jane, Præstegårdsheden 18, på mail: janeabech@gmail.com
Husk at oplyse, hvor mange børn, der kommer og deres alder.

Betaling for maden skal ligeledes senest TIRSDAG DEN 19. AUGUST indbetales på registrerings nr. 5059 konto nr. 0001045146.
Husk at påføre betalingsid. HB for Hanebuen, HS for Hanesvinget, PH for Præstegårdsheden,efterfulgt af husnummer.


Venlig hilsen

SOMMERFESTKOMITÉEN 2014
Lars HB29, Karsten HB7, Ulla PH34, Jane PH18

torsdag den 7. august 2014

Arbejdsdag i Hanevand - Lørdag d. 20. September

Lørdag 20-09-2014 kl. 10-15 holder vi igen arbejdsdag i foreningen - så vi kan gøre klar til vinteren!
Det vil være dejligt, hvis I (igen) vil medbringe diverse have-redskaber (skovl, hakke, spade, trillebøre osv.)
Vi vil (som altid) sørge for, at der er øl, vand og selvfølgelig grillpølser i bålhuset til middagsmad. Bestyrelsen laver en arbejdsplan for dagen.
Husk: kontingentreduktion på kr. 400 pr. deltagende husstand (fratrækkes næste års kontingent) ved deltagelse (vedtaget på generalforsamlingen) .
I må meget gerne give en tilbagemelding på facebook (eller til mig - Mads PH 36) om, hvor mange I evt. kommer - så vi kan se, hvor lang to do listen skal laves.
Hvis I ikke kan komme, men alligevel gerne vil lave et stykke arbejde, kan i sende en besked til Kenni Wigh-Thomsen (PH10), så vil han sende en opgavebeskrivelse retur.
Vi glæder os - som altid - til at se Jer ( og så mange som muligt)
På bestyrelsens vegne -
Mads Børgesen - PH36
P.S: Arbejdsdagen før sommeren blev ikke kommunikeret alt for godt ud - det beklager vi meget! Hvis der sidder nogen der gerne ville have deltaget og ærgrer sig, så kontakt Kenni (PH10) for en ekstra-opgave (det udløser jo trods alt en pæn rabat på kontingent :)). 

søndag den 8. juni 2014

Arbejdsdag d. 14. Juni 2014

Vi har i bestyrelsen aftalt, at holde arbejdsdag i Hanevang lørdag den 14-6-2014. Vi mødes ved legepladsen kl. 10.00 - og fortsætter til kl. 14 eller 15 alt efter energiniveauet.
Det vil være dejligt, hvis I vil medbringe diverse have-redskaber (skovl, hakke, spade, trillebøre osv.) Vi vil sørge for, at der er øl, vand og selvfølgelig grillpølser i bålhuset til middagsmad.
Vi har i bestyrelsen været rundt på vores fælles arealer, og set på, hvad der trænger til en kærlig hånd - vi har lavet en prioriteringsliste, som vi på arbejdsdagen vil arbejde ud fra.
Hvis man ikke har mulighed for at være med på arbejdsdagen, men gerne vil bidrage til arbejdet, kan man kontakte Kenni Wigh-Thomsen (PH 10 - ph10@hanevang.dk), og få en lille arbejdsopgave, som man så kan lave på et andet tidspunkt.
Deltager man på arbejdsdage, eller laver opgaver på andet tidspunkt, vil man som hustand (vedtaget på generalforsamlingen) få en reduktion i kontingentet på kr. 400 pr. arbejdsdag. Reduktionen vil blive fratrukket kontingentet det efterfølgende år.
Vi glæder os til at se så mange som muligt - vel mødt
Bestyrelsen
P.S: Beklager den korte frist - næste arbejdsdag er allerede fastlagt og ligger 20. September 2014. 

onsdag den 4. juni 2014

Information fra bestyrelsen

Kære Hanevang 

Bestyrelsen har for nylig fået en kritisk henvendelse omkring den ordning der blev vedtaget på Generalforsamlingen 2013 omkring nedslag i kontingent til grundejerforeningen ved fremmøde på vores arbejdsdage. Kritikken går overvejende på polarisering mellem de to udstykninger, samt et element af ”straf” til de beboere som ikke møder op på arbejdsdagene.

Bestyrelsen er selvfølgelig i dialog med personen bag henvendelsen, og vi er overbeviste om at det bliver løst i mindelighed – men det har åbnet vores øjne for at ordningen måske ikke er kommunikeret tilstrækkeligt godt ud til foreningen. På generalforsamlingen i 2013 hvor ordningen blev vedtaget, var der en rigtig god dialog med både fordele og ulemper af sådan en ordning, men de finere ”nuancer” af denne dialog er jo ikke ført til referat.

Først og fremmest: Ordningen har betydet øget fremmøde til vores arbejdsdage, hvilket har sparet foreningen for en kæmpe omkostning – det arbejde der udføres på arbejdsdagene er nødvendigt, og ville betyde markant højere omkostninger for foreningen (og dermed alle beboere) hvis det skulle købes udefra. Så økonomisk er ordningen ”sund”. Den beskedne nedgang i indtægt står slet ikke mål med den besparelse som den giver på udgifts-siden!

Dernæst er ordningen en erkendelse af at mange frivillige foreninger/ordninger er svære at skabe opmærksomhed og engagement omkring – de drives typisk af ”Tordenskjolds Soldater”, og der gives meget sjældent anerkendelse for dette. Det er også tilfældet i Hanevang, og vi vil ikke risikere at disse ildsjæle brænder ud, netop fordi de er så vigtige for den samlede ”sundhed” af foreningen. Og kunne en sådan ordning få flere med, ser vi det som positivt! Arbejdsdagene er hyggelige, sociale, og der knyttes kontakter og venskaber med naboer man ellers ikke ser. Så øget fremmøde er samtidig grobund for øget engagement generelt.

Ordningen er på ingen måde en ”straf” til dem der ikke møder op – det er en symbolsk tak til dem der møder op, uanset adresse. Og det betyder samtidig, at har man ikke lyst til at møde op eller engagere sig, så behøver man ikke have dårlig samvittighed (ok, lidt dårlig samvittighed må man gerne have :) ). Faktisk er vi kede af at elementet af ”straf” overhovedet er bragt ind i ligningen, for det afsporer det positive aspekt!

Med hensyn til polarisering, så blev Præstegårdsheden etableret for snart 10 år siden. Snakken om ”nye og gamle” giver ikke mening mere! Foreningen bliver i tanke og handling drevet som én forening, og skal fungere i nuet; bestyrelsen (og foreningen) er selvfølgelig meget taknemmelig for den indsats der er lagt for +10 år siden, men i en frivillig drevet forening bliver det aldrig aktuelt at ”man har gjort sit”. Har man tid, lyst og evner – og ikke mindst et ønske om at tingene skal foregå på en bestemt måde – så er det netop dig/jer som foreningen afhænger af! 

Derfor vil vi fra foreningens side også gerne påskønne dem der – på trods af børn, arbejde, have, og alt mulig andet – finder tiden til at engagere sig og yde en indsats til fællesskabet. Derfor denne ordning :)

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Hanevang


mandag den 17. marts 2014

Forslag til Generalforsamling d. 17/3

Hej alle - her er eneste indkomne forslag:

Jeg har et forslag jeg ønsker afstemning om på generalforsamlingen den 17. Marts.

Mit forslag er etablering af ny græsplæne på fodboldbanen hurtigst muligt så den kan være klar til denne sæson. Jeg har kort undersøgt priser på nettet og prisen vil være ca. 25 kr, pr. Kvm. En håndboldbanen er 40x20 meter altså 800 kvm. Men helt så stor er vores bane ikke, så et forsigtigt budget bør ligge under kr. 20.000. Så planer de ud, fjerner sten og sår græs.

Der er rigtig mange af kvarterers børn der benytter banen og som gerne vil benytte den endnu mere hvis ikke den var i så ringe stand som den er i dag, så jeg håber meget forslaget vinder gehør...

Mvh. Kåre Schmølker, Præstegårdsheden 3


Med venlig hilsen
Bestyrelsen